Danske love er svære at Google. Juridisk sprog er komplekst. AI-værktøjer giver ofte plausible svar—men er de korrekte?
Efter 6 måneder med regelrytter.dk har jeg 519 samtaler at analysere. Hvad søger danskere efter? Hvilke AI-værktøjer giver de bedste svar?
Her er dataene fra sammenligningen.
Testen: Et rigtigt spørgsmål fra en socialrådgiver
Barnets Lov er et af de mest søgte lovområder i regelrytter.dk's data. Det er komplekst område med mange procedurekrav.
Her er spørgsmålet:
"Hvor i Barnets Lov, PM eller vejledninger finder jeg, at anbringelse uden samtykke skal op til Børne- og ungeudvalget inden et år efter?"
Hvorfor det betyder noget: Dette er ikke en hygge-googling om, hvad der er den bedste restaurant i nærheden. Det er en professionel, der har brug for præcis procedurevejledning, verificerbare kilder, og det hele skal gerne ske hurtigt.
Lad os se, hvordan de tre AI-værktøjer klarer opgaven 🔍
Skærmbillede 1: Google AI svar

Google AI
Skærmbillede 2: ChatGPT svar

ChatGPT
Skærmbillede 3: regelrytter.dk svar

regelrytter.dk
Generel AI vs. Specialiseret juridisk AI
Hvordan forskellige AI-værktøjer håndterer et dansk juridisk spørgsmål
Funktion | Google AI | ChatGPT | regelrytter.dk |
---|---|---|---|
Korrekt primær paragraf | ✗ § 47 (forkert) | ✓ § 50 | ✓ § 50 |
Linker til faktisk lovtekst | Kun søgeresultater | Via kildepanel | ✓ Klikbare inline |
Refererer administrative præcedenser | Nej | ✓ I kilder | ✓ Integreret |
Krydsrefererer relaterede sektioner | Begrænset | I kilder | ✓ § 47, § 49 inline |
Kildeintegration | Separate resultater | 8 kilder panel | ✓ Inline + sidebar |
Verificerbare citationer | Under AI-svar | Højre panel | ✓ I kontekst |
Dansk lovspecialisering | Nej | Nej | ✓ Formålsbygget |
Lovstruktur navigation | Nej | Nej | ✓ Fuld sidebar |
Så hvad gjorde regelrytter.dk anderledes?
Sammenligningen viste nogle ret interessante forskelle:
Først: accuracy
Google AI citerede § 47 som det primære svar. Men... det var faktisk § 50, der var det rigtige svar (den specificerer fristen for hvornår anbringelsessager skal tilbage til Børne- og ungeudvalget).
Både ChatGPT og regelrytter.dk identificerede korrekt § 50. Så point til dem begge 👏
Derefter: kildeintegration
Her bliver det mere interessant:
- Google AI giver et overblik, men adskiller AI-svaret fra søgeresultater. Du får generel vejledning, men skal klikke rundt for at verificere.
- ChatGPT er blevet virkelig god med sit kildepanel. 8 relevante kilder inklusive Retsinformation PDF'er og principmeddelelser. Problemet? Kilderne ligger i et separat panel. Lidt som at læse en bog hvor alle fodnoterne er samlet bagi.
- regelrytter.dk integrerer alt inline: klikbare paragrafreferencer i svaret, fuld lovtekst i sidebaren, relaterede sektioner (§ 47, § 49), og principafgørelser i kontekst. Du behøver aldrig forlade interfacet.
Bundlinjen: At få det rigtige svar er bare udgangspunktet. Men hvordan du præsenterer kilder og kontekst afgør, om værktøjet faktisk er brugbart til professionelt arbejde.
Hvad søger danskere faktisk efter? 🔍
519 samtaler i løbet af de første 6 måneder giver et ret godt billede af, hvor danskere kæmper mest med lovgivning.
Her er de mest søgte love (og hvad folk prøver at finde ud af):
1. Lejeloven
- Brugerintentionsmønstre: Udlejer-lejer tvister, depositumsprocedurer, reparationsansvar, huslejestigning reguleringer
- Mest populære sektion: § 170 - fraflytning og opsigelsesrettigheder
- Eksempel på intention: "Brugere søger ofte afklaring på depositumstilbagebetalingsprocedurer og udlejers forpligtelser, når lejere flytter ud"
- Værditilførsel: Link til relaterede sektioner om lejekontrakt vilkår og lejerbeskyttelseslove
2. Planloven - 49 forespørgsler
- Brugerintentionsmønstre: Lokale udviklingsrestriktioner, zoneinddelingsreguleringer, kommunale planlægningskrav
- Mest populære sektion: § 33 (21 forespørgsler) - lokale planbestemmelser
- Eksempel på intention: "Ejendomsejere, der ønsker at forstå, hvad de kan og ikke kan bygge på deres grund"
- Værditilførsel: Krydsreference til bygningsreguleringer og miljøbeskyttelsesbestemmelser
3. Barnets Lov - 34 forespørgsler
- Brugerintentionsmønstre: Børnesociale ydelser, forældrerettigheder under kommunale indgreb, støtteordninger til særlige behov
- Mest populære sektion: § 115 (14 forespørgsler) - kontaktperson til en ung over 18 år, som har været anbragt uden samtykke
- Eksempler fra data:
- Socialrådgivere, der søger afklaring på støtteforpligtelser for unge voksne efter anbringelse
- Spørgsmål om hvornår og hvordan man udpeger kontaktpersoner
- Forældre, der forstår deres rettigheder vedrørende transportomkostninger til specialinstitutioner
- Afklaring af, hvad der kvalificerer som "ekstraordinære udgifter" under loven
- Hvorfor § 115 ofte søges: Den omhandler løbende støtte til unge voksne i overgang fra anbringelse. Forståelse af disse forpligtelser er afgørende for kommuner og familier.
4. Straffeloven - 49 forespørgsler
- Brugerintentionsmønstre: Forståelse af straffeansvar, ærekrænkelseslove, bedrageri definitioner
- Mest populære sektion: § 155 (6 forespørgsler) - falske anklager
- Eksempel på intention: "Enkeltpersoner, der ønsker at forstå grænserne mellem legitime klager og juridisk handlingsberettigede falske anklager"
5. Forsikringsaftaleloven - 40 forespørgsler
- Brugerintentionsmønstre: Forsikringsskadetvister, dækningsfortolkning, forsikringsgiveres forpligtelser
- Mest populære sektion: § 29 (8 forespørgsler) - oplysningspligt
- Eksempel på intention: "Forsikringstagere, der stiller spørgsmålstegn ved, om deres afvisning af krav var lovlig baseret på oplysningskrav"
6. Færdselsloven - 36 forespørgsler
- Brugerintentionsmønstre: Færdselsforseelser, parkeringsregler, ansvar ved ulykker
- Mest populære sektion: § 1 (10 forespørgsler) - generelle bestemmelser og definitioner
- Eksempel på intention: "Bilister, der ønsker grundlæggende forståelse, før de dykker ned i specifikke færdselsbøder"
Principafgørelse-fordelen: Hvorfor kontekst betyder noget
En af regelrytter.dk's nøgledifferentiatorer er integrationen af principafgørelser—administrative præcedenser fra Ankestyrelsen, der viser, hvordan love faktisk fortolkes og anvendes i rigtige sager.
Ved at bruge vores § 50-eksempel: Loven alene fortæller dig, at sagen skal til Børne- og ungeudvalget inden et år. Men hvad betyder "inden et år" i praksis? Hvilken dokumentation kræves? Hvordan er lignende sager blevet håndteret?
Principafgørelser giver:
- Rigtige sagsresultater, der viser, hvordan loven blev anvendt
- Fortolkning af tvetydige termer og tidsfrister
- Proceduremæssige best practices
- Dokumentationskrav
- Eksempler på, hvad der udgør overholdelse vs. overtrædelse
Før regelrytter.dk og AI support:
En socialrådgiver skulle:
- Læse loven (kompliceret juridisk dansk)
- Manuelt søge i Ankestyrelsens database
- Læse gennem snesevis af afgørelser for at finde relevante
- Fortolke, hvordan de gælder for deres situation
- Krydsreferere flere praksisvejledninger
Samlet tid: 2-3 timer
Med regelrytter.dk:
- Stil spørgsmålet på klart sprog
- Få den specifikke paragraf, AI-forklaring OG relevante præcedenser
- Klik igennem for at læse fuld kontekst, hvis det er nødvendigt
Samlet tid: 2-5 minutter
Dette er grunden til, at specialiserede juridiske AI-værktøjer betyder noget. Generelle chatbots kan ikke levere dette niveau af integreret, autoritativ vejledning.
Sådan fungerer dataindsamling: Kategoribaseret læring
At forstå, hvordan brugere interagerer med juridisk information kræver at fange mønstre—men at gøre det ansvarligt er altafgørende, når man beskæftiger sig med følsomme juridiske forespørgsler.
Vores tilgang:
- Når AI'en besvarer spørgsmål, logger den intentionen og emnet for hver forespørgsel i generiske kategorier (f.eks. "depositumprocedurer", "anbringelseskritierier", "færdselsbodsstraffe")
- Disse kategorier danner grundlaget for vores dataanalyse—hvilket gør det muligt for os at forstå, hvilke juridiske emner der genererer flest forespørgsler
- Ingen personlige oplysninger, samtaledetaljer, IP-adresser eller brugeridentifikatorer opbevares
- Tænk på det som at forstå, at "depositum genererer betydelig søgeaktivitet" snarere end at vide "John fra København spurgte om hans specifikke depositumstvist"
Dataene præsenteret i denne casestudie kommer fra disse generiske kategorilogs. Når vi ser 50 forespørgsler relateret til Lejeloven, repræsenterer det 50 gange, AI'en kategoriserede et spørgsmål som relateret til lejelovgivning—ikke 50 gemte samtaler. Denne tilgang lader os identificere, hvilke love der har brug for bedre forklaringer, og hvilke proceduremæssige områder der forårsager mest forvirring, uden nogensinde at kompromittere individuelt privatliv.
Hvad disse data fortæller os om juridisk adgang i Danmark
Mønstrene, der kommer frem fra 519 forespørgsler, afslører vigtige indsigter om, hvordan danskere interagerer med loven:
1. Borgere søger aktivt at forstå deres rettigheder
Det høje volumen af søgninger på tværs af forskellige lovområder (lejelovgivning, planlovgivning, børnevelfærd, straffelovgivning, forsikringslovgivning, færdselslovgivning) viser, at juridiske informationsbehov skærer på tværs af alle aspekter af dagliglivet. Folk undgår ikke loven—de kæmper for at forstå den.
2. Ejendoms- og familieret genererer det højeste forespørgselsvolumen
Lejeloven (50 forespørgsler) og Planloven (49 forespørgsler) tegner sig tilsammen for næsten 20% af alle søgninger. Dette er områder, hvor borger-myndigheds-konflikter er almindelige, og hvor almindelige mennesker har brug for hurtige, nøjagtige svar.
3. Social sektors professionelle har brug for specialiserede værktøjer
De 34 forespørgsler om Barnets Lov—med 14 specifikt om § 115—afslører, at offentligt ansatte, der arbejder med komplekse procedurekrav, har brug for mere end generiske AI-svar. De har brug for kildeintegreret, præcedens-linket vejledning.
4. Specialisering har værdi—men generelle AI'er bliver bedre
ChatGPT giver ofte korrekte svar med gode kilder, og den bliver bedre hver dag. Men for professionelle med snævre use cases kan direkte integration med domæne-specifikke kilder spare værdifuld tid. Fremtiden vil sandsynligvis se begge tilgange: universelle AI'er der forbedres konstant, og specialiserede værktøjer der leverer optimerede workflows for specifikke brancher.
5. Der er værdi i strukturerede videnskilder
regelrytter.dk's succes viser efterspørgsel efter strukturerede juridiske kilder. Men måske er den langsigtede værdi ikke som standalone værktøj, men som autoritativ datakilde, som generelle AI'er kan trække på—et økosystem hvor specialiserede og generelle værktøjer komplementerer hinanden.
Så... hvad har vi lært? 🤔
Efter 519 samtaler er billedet ret klart:
ChatGPT er virkelig god. Og den bliver bedre hver dag. Den giver ofte korrekte svar med kvalitetskilder—inklusive regelrytter.dk som reference.
regelrytter.dk's værdi ligger i specialisering: direkte integration med lovtekster, principafgørelser og danske juridiske kilder fra første klik. Ingen ekstra søgninger. Ingen klik rundt i tabs.
Forskellen? Brugssituation. ChatGPT er universal. regelrytter er optimeret til snævre use cases.
Det store spørgsmål: Hvad er fremtiden?
regelrytter.dk's langsigtede destination kan meget vel være som en struktureret vidensbase, som ChatGPT og andre AI'er trækker på. Og det er faktisk fint! At blive en autoritativ kilde i økosystemet er et tegn på succes.
Men som standalone værktøj? Der er stadig værdi for professionelle med snævre use cases. En socialrådgiver med 3 timer til et møde vil sandsynligvis sætte pris på at få alt serveret inline, frem for at skulle navigere mellem flere sources.
Fremtiden for legal AI handler ikke kun om større language models. Det handler om at gøre dem verificerbare, kildeintegrerede og kontekstuelt bevidste. Generelle AI'er bliver bedre til dette hver dag. Specialiserede værktøjer har fordel nu—men skal konstant innovere.
Det er, hvad disse 519 samtaler har valideret: Der er værdi i specialisering. Men landskabet flytter sig. Hurtigt.
Prøv selv: Hop ind på regelrytter.dk og stil dine egne juridiske spørgsmål. Sammenlign med ChatGPT. Begge har værdi—det afhænger af din use case 🤝